Bambino! Bellissimi bambini!
Venlige tilråb og klappen på små hoveder følger ofte nordeuropæiske børnefamilier, når de med lyshårede børn besøger Italien.

Og lad det bare være sagt med det samme; at rose turisters børn er ikke noget, italienerne gør for at tækkes turisterne! For italienerne elsker børn! Det er slet ikke usædvanligt, at italienske børn har noget af en hovedrolle i familierne, når de endelig bliver født (italienerne får som regel børn meget sent). Som udefrakommende skal du da formentligt heller ikke besøge mange restauranter, før du har mødt en lille italiensk familie på bestående af en mor, en far og et mindre barn, og du har fundet ud af, at det ofte er barnet, der styrer slagets gang – i hvert fald så længe barnet er under fire år. Herefter bliver der forventet lidt mere ren opførselsmæssigt 😉 men indtil da kan det af og til virke, som om grænser er en by i Rusland.

Læg dertil, at mange italienske par i dag ikke får mere end et enkelt barn, og den traditionelle “mama” er under pres og forandring. En tendens, der bekymrer landets regering så meget, at den italienske sundhedsminister i 2016 kom i strid modvind, da hun fremlagde en plan for at få flere fyldte vugger i Italien ved hjælp af en reklamekampagne og indførelsen af en national “Frugtbarhedsdag.”

Med logoet “Forsvar din frugtbarhed, forbered en vugge til din fremtid, røg sundhedsminister Beatrice Lorenzin og hendes 137 siders lange frugtbarhedsplan ud i noget af et politisk stormvejr blandt Italiens kvinder, der bestemt ikke brød sig om at blive reduceret til rugemaskiner for regeringens mål om øget befolkningsvækst.

Har man mere end ét eller to børn, giver der alene derfor ganske ofte også et ekstra anerkendende nik fra byens ældre, når man som turistfamilie promenerer rundt i byerne. For dem er børn nemlig lig med rigdom (af den indre slags, ikke den, der står i banken) – og har man mange børn er rigdommen selvsagt større.