In Livet i Italien, Natur & dyreliv, Om Umbrien, Umbrien

HELE VERDEN SKAL SE UMBRIENS SKØNHED

24-årige Francesco Capaccioni elsker den italienske region Umbrien. Området har en sjælden skønhed, som rammer dybt ind i sjælen, lyder hans forklaring. Og noget tyder på, at han er ikke ene om at mene, at Italiens grønne hjerte, som Umbrien også kaldes, er helt unik. Således følger flere end 34.000 mennesker den unge italiener på Instagram.

Egentlig er 24årige Francesco Capaccioni uddannet radiograf. I fire år studerende han, så han kunne lære at tage røntgenbilleder, lave ultralydsscanninger og udføre CT- og MR-scanninger af patienter. Men siden han fik et lille digitalkamera i eksamensgave og efterfølgende begyndte at udforske sin hjemegn, Umbrien, har det være så som så med at arbejdet i det italienske sundhedsvæsen. I stedet er han blevet noget af et fænomen på Instagram, hvor flere 34.000 mennesker følger hans billeder af den utæmmede umbriske natur, de ubeskriveligt smukke middelalder byer og de mennesker, der lever her.

”Umbrien er helt specielt. Naturen, byerne, det hele. Men ingen kender området, og det vil jeg gerne være med til at ændre på,” forklarer Francesco, der som barn faktisk ikke var den store fan af naturen.
”Jeg kan huske, at mine bedsteforældre altid tog mig med ud i naturen – væk fra byen, fra tv’et og væk fra al larm og støj. Midt i ingenting. Og jeg hadede det! Jeg ville meget hellere være hos mine venner. Men i dag har jeg faktisk stor glæde af det, for min bedstefar lærte mig at bevæge mig rundt – også på svært tilgængelige steder,” fortæller han videre.

Elsker det spontane

I starten af hans fotokarriere tog Francesco ofte rundt på må og få. Kom han forbi en skov eller et bjerg, han ikke før havde set, stoppede han blot bilen og gik i gang med at udforske. I dag er der lidt mere planlægning bag hans fotosafarier. Dog aldrig mere end at der altid skal være plads til at udforske det ukendte.
”Som fotograf skal man kunne rumme det spontane, ellers går man glip af noget. Men når det er sagt, så planlægger jeg i dag mange af mine ture. Nogle steder fordi det kræver speciel tilladelse af komme ind, andre fordi der kan være en ide i at komme på et bestemt tidspunkt på dagen, for eksempel så man kan se en solnedgang eller lignende, forklarer Francesco.

Oprigtigt og oprindeligt

Francesco Capaccioni håber at hans billeder vil inspirere flere mennesker til at komme til Umbrien, der ofte kaldes Toscanas ukendte lillebror. Et navn, der dog ikke helt passer til området, mener han.
”Umbrien er ikke en lillebror. I min optik er Toscana en smuk kvinde, hvor intet er tilfældigt. Alt er kultiveret og planlagt. Umbrien derimod er en mand. Stadig smuk, men mere oprigtig og oprindelig. Umbrien har en mere vild og utæmmet natur. Og der er meget af den. Her er meget mere grønt, anderledes. Og stadig er her de smukkeste landsbyer, slotte og borge. Her er kunst, kultur og gastronomi. Når man kommer til Umbrien oplever man ting, andre ikke har oplevet. Man kommer ud af skyggen af andres oplevelser – og om hvert et hjørne venter der noget smukt, fastslår han.

Share Tweet Pin It +1

You may also like

BORGMESTER PÅ TOPPEN

Posted on 19. december 2017

Månedens restaurant: Taverna del Verziere

Posted on 27. september 2017

AT VÆLGE DEN RIGTIGE RESTAURANT

Posted on 24. august 2017

Previous PostOST I BLODET
Next PostJAGT, KAMMARATSKAB & VILD NATUR