In Events, Historie & Religion, Rejseoplevelser, Travelguide, Umbrien

DONAZIONE DELLA SANTA SPINA

En gang om året, i midten af august, går byen Montone 550 år tilbage i tiden og hylder en af deres store helte, Carlo Fortebraccio.

 

Montones tre bydele (Rioni) “Porta del monte” , “Porta di Verziere” og “Porta del Borgo” kæmper i en hel uge i forskellige discipliner, som for os uden for Italien er ganske ukendte.

Men lad os først lige få historien på plads.

Carlo Fortebraccio blev født i Montone og var søn ud af den berømte Fortebraccio-familie, som i 1400- og 1500-tallet styrede store dele af det centrale Italien. Familien kæmpede for at danne en uafhængig stat flere århundrede før, det lykkedes for Garibaldi i 1861. Det lykkedes som man nok kan regne ud ikke for Fortebraccio-familien, men det var tæt på. Mere om det i et senere blogindlæg.

En af Carlo Fortebraccios store bedrifter var at lede tropperne fra Venedig i deres kamp mod en tyrkisk invasion i 1473. Carlo og hans mænd fik jaget tyrkerne væk, og som tak for sin indsats modtog han en ganske speciel gave; “The Holy Thorn.” I følge legenden sad en af disse torne på den krone af torne, som jesus bar, da han blev korsfæstet.
Denne Efterfølgende skænkede Carlo The Holy Thorn til Montone, der lige siden har passet særdeles godt på dette smukke relikvium.

Det er korte træk denne gave og Carlo Fortebraccio man nu to gange om året fejrer i Monotone. En hel uge i august og på 2. påskedag.

Det kræver lange forberedelser for indbyggerne i de tre bydele at forberede sig til “Donazione della Santa Spina”.
Bydelene kæmper nemlig ikke kun mod hinanden i en enkelt disciplin – men i flere lidt… anderledes discipliner.
Ugen indledes med en form for fremvisning af bydelsflag.
Dernæst opfører hver af de tre bydele små teaterstykker,hvor de gør grin med de andre bydele.
Herefter følger en bueskydningskonkurrence, hvor bydelenes mænd turnerer byen rundt og skyder til mals på flere end 12 forskellige mål.
Så er der en skønhedskonkurrence, hvor hver bydel skal stille med deres bud på den smukkeste hustru til Carlo Fortebaccio.
Og sidst, men ikke mindst et teaterstykke, hvor de tre bydele i løbet af tre aftener opfører hvert deres teaterstykke om Fortebaccios liv.

Præcis hvordan pointene fordeles i de mere kreative indslag, vides ikke helt – men når vinderne kåres er spændeingen i byen så markant, at man nærmest kan skære gennem luften med en kniv. Det er helt klart æren, der er på spil.

Når vinderen er fundet, afsluttes hele festivalen med en stor parade, hvor deltagerne selvfølgelig er klædt ud i middelalderkostumer.

 

Share Tweet Pin It +1
Previous PostLIDT OM BØRN I ITALIEN
Next PostMax bringer italiensk kultur til Italien