Solmodne, røde tomater i stakkevis. Peberfrugter på størrelse med håndbolde. Dyblilla auberginer, der skinner som var de pudset op med bilvoks. Løg i alverdens farver og størrelser. Små chilier. Enorme vandmeloner. Mørke- og lysegrønne squash i kassevis.

Åh jo; vi er kommet på marked i Italien. Og tro mig når jeg siger, at varerne her overgår alt, du førhen har set. For det er her, italienerne køber deres madvarer – og når vi taler om mad i Italien, går man ikke på kompromis med hverken pris eller kvalitet!

At købe madvarer i Italien kan i princippet klares som i alle andre vestlige lande; man tager sin indkøbsliste, finder et stort supermarked – og vupti; en halv time senere står man tilbage ved bilen. Overlæsset med indkøbsposer, der indeholder en blanding af planlagte varer og impulskøb i et let mix af frosne og semifriske varer, halvfabrikata og pakker med diverse pulvermix. Dog med den store forskel, at kvaliteten på eksempelvis kød, pålæg og grøntsager hernede langt overstiger den kvalitet, vi kender hjemmefra. For hvor de fleste vestlige lande væger at tilføre vand, salt og utallige kemikalier i et utal af varer, så gør man hernede det totalt modsatte; man fjerner vand, man koncentrerer smag og fremmer kvalitet – selv i supermarkederne!

Men vil man for alvor ind under huden på den italienske madkultur, så bør man flytte hovedparten af sine indkøb ud på de lokale markeder. Der hvor tomaterne kommer direkte fra producenten på Sicilien. Hvor auberginen er høstet selv samme morgen – sammen med løgene og peberfrugterne, der ligger i store grøn/gule og røde bunker. Man skal finde markedet, hvor figenfrugterne ligger søde og saftige og blot venter på at blive brækket forsigtigt midt over af små ivrige børnefingre, der ikke kan vente med at komme ind til det rødgrønne frugtkød. For det er her, du finder sjælen i det italienske køkken!

Det er her, du finder årsagen til, at italienerne helst ikke blander tre, fire eller fem grøntsager sammen i en pærevælling, men i stedet spiser dem adskilt – en ad gangen. Det er her, du finder forklaringen på, at en skål salat sagtens kun kan bestå af salat, tomat, mozzarella og oliven. For her smager grøntsagerne af det, de bør: Sol, varme og sig selv! Og hvorfor så plaske det til med fede dressinger, diverse smagsforstærkere eller gemme grøntsagerne i en gratin af alt og intet.

Markederne, hvor de friske grøntsager sælges direkte af såvel store professionelle producenter og bittesmå hobbyproducenter, findes i stort set alle byer. En gang om ugen er der torvedag, og så bliver der trængsel på parkeringspladerne, for det er stadig her, at italienerne gør hovedparten af deres indkøb, når det gælder grøntsager, frugt, pålæg og ost. Markederne har selvfølgelig også stande med olivenolier og honning, tapenader og æg, men det er hovedsageligt hovedingredienserne til den italienske madlavning, man finder her.

På markederne er det selvsagt sæsonvarer, der ligger på bordene – og man kan derfor sagtens opleve, at aftenens planlagte menu må ændres, når det viser sig, at spinaten ikke længere plukkes på markerne og derfor ikke er at finde. Det kan selvfølgelig ærgre i øjeblikket, men når man så i stedet får øje på friske kikærter eller grønne bønner, ja så går det jo alligevel.

At købe ind på markederne er billigt – billigere end i supermarkederne – og det selvom kvaliteten er bedre. Og så har det den store fordel, at man ”tvinges” til at prøve nye, måske ukendte grøntsager efterhånden som nogle ting forsvinder af den enkle årsag at de ikke længere gror på markerne.