In Livet i Italien, Religion, Værd at vide

ITALIENERNE OG TRO

Italienerne er nogle af de flittigste kirkegængere i Europa. Og troen har så godt fat i støvlelandet, at holdningen til moralske spørgsmål stadig er stærkt påvirket af katolicismen. Et forslag om at ophæve retten til skilsmisse var til folkeafstemning i 1974 – uden dog at blive vedtaget – og kun et knebent flertal stemte for den fri abort i 1981.

I Italien blev stat og kirke officielt adskilt i 1947, og i 1984 blev det formelt erklæret, at katolicismen ikke er Italiens officielle religion. Den katolske kirke får dog stadig positiv særbehandling og støttes af staten, blandt andet ved, at staten betaler de lærere, som kirken bruger til at undervise i religion i skolerne.
Dog er den katolske kirke ved at miste sit solide tag i landet. I hvert fald er der tegn på oprør.

Ifølge magasinet l’Espresso, der har lavet en undersøgelse af de unges forhold til katolicismen, vokser vokser antallet af skoleelever, derfra vælger religionsundervisningen. Og i et samfund, der har været vant til at stort set alle var døbt i kirken, er der andre tegn på, at unge italienere ikke har det samme tilhørsforhold til den katolske kirke som tidligere. Hvor 92 procent af børnene blev døbt for 20 år siden, så var det tal i 2009 faldet til 75 procent. Og kun en fjerdedel af de unge erklærer sig i dag som praktiserende katolikker.

Tendensen er samtidig, at de unge katolikker ikke aflægger skriftemål – de lever fint med deres synder og holder sig ikke tilbage for at begå flere. Sex, papirløst samliv, prævention, abort og skilsmisse er nogle af de “synder”, som bliver mere og mere integreret i det italienske samfund og er derved med til at karakterisere den moderne italienske livsstil.

Men Italien har stadig stærke bånd til den katolske kirker – og har haft det gennem hundrede og atter hundrede af år. Og jo længere ude på landet man er, desto stærkere er troen.
De fleste byer har af samme årsag et væld af smukke kirker, der altid er et besøg værd. For er der én ting, den katolske kirke altid har været god til, så er det at sætte en dramatisk scene med storladne malerier, imponerende udsmykninger og det uanset om kirken er stor eller lille.

Share Tweet Pin It +1

You may also like

NÅR MAD FORTÆLLER EN HISTORIE

Posted on 28. august 2017

HELE VERDEN SKAL SE UMBRIENS SKØNHED

Posted on 22. oktober 2017

Previous PostNOGET OM GAMLE BILER OG ITALIENSKE MEKANIKERE
Next PostVÆRD AT VIDE NÅR MAN REJSER TIL ITALIEN