- Langt de fleste butikker og museer er lukkede om mandagen!
- Alle butikker (inkl. de fleste supermarkeder) holder lukket fra kl. ca. 13 til 16/16:30.
- Restauranterne stopper med at servere mad fra kl. ca. 14/14:30 til 19:30 – så husk at finde bord til frokost inden da!
- Italienernes sommerferie er i august måned, hvilket betyder, at mange forretninger og butikker er lukket. Vi har mødt masser af restauranter, isbutikker og svømmetøjsbutikker, der har holdt lukket i hele august!
- Mange italienere er ikke gode til engelsk. Medbring gerne en palør eller find en smart app til mobilen – det kan du virkelig få brug for – især hvis du søger ud i de mindre turistede områder.
- Når du skal bestille mad eller drikkevarer, er det høfligt at indlede med; “Vorrai avere…” efterfulgt af din bestilling og afsluttende med et ”per favore”. Og bare spring ud i de italienske gloser – også selvom du føler dig på dybt vand.
- Det er ikke normalt for en italiener at drikke cappucino efter kl 11 om formiddagen – med mindre der er en helt speciel lejlighed. Men bryder du dig ikke om at drikke espresso, så bestil nu endelig den cappucino. Du er jo for søren på ferie!
- Der er VIRKELIG mange automatiske fotofælder i Italien, og selvom de ikke altid er tændt, så vil bøden blive eftersendt, hvis du bliver blitzet. Så overhold fartgrænserne, hvis du har bilen med på ferie. Så undgår du ubehagelige overraskelser, når du kommer hjem.
- Når du hilser på en italiener, vil du sikker ofte sige enten ciao, buongiono eller buonasera (hej, goddag eller godaften). Det er dog værd at vide, at det anses for høfligt at hilse med et “salve”, når du hilser på mennesker, du ikke kender – specielt hos den ældre generation.

