In Travelguide, Umbrien i børnehøjde

CITTÀ DELLA DOMENICA

Lad det bare være sagt med det samme: Hvis man som børnefamilie eeeeelsker at besøge forlystelsesparker a la Legoland og Disney-parkerne, så vil Umbrien med garanti skuffe. For her er ingen plastikparker med utallige elektroniske forlystelser, der bimler og bamler og kræver, at man står i kø i en uendelighed.

MEN hvis man ønsker at få oplevelser med sine børn, der er lidt mere ….autentiske, mere rolige og med et utvetydigt islæt af kunst og kultur, så er Umbrien stedét af tage hen.

For Umbrien i børnehøjde stiller om ikke krav, så i hvert fald lyst til at gå ned i tempo. Her er et væld af fine temaparker, hvor eksempelvis dyr og skulturer blandes ind mellem hinanden på en skøn uimponeret vis.

Et af de steder, vi kan anbefale, er Cittá della Domenica – der troner på toppen af Perugia på en grund, der i dag formentlig ville være ubetalelig.

Parken er langt hen ad vejen, som den var, da den blev bygget i 1960’erne – og givet kunne flere elementer trænge til en kærlig hånd eller to. Og indrømmet; nogle af burene er efter dansk standard mildest talt tvivlsomme, hvad angår evnen til at holde mennesker og dyr adskilt.
Alligevel har parken charme og giver en blanding af eventyr og afslapning. Overalt er der smukke vandrestier, steder hvor man kan sidder med sin medbragte mad, bakker, der kan bestiges – og små finurlig huse man kan kigge på og i nogle tilfælde komme ind i.

På sædvanlig lettere besynderlige italiensk vis har parken et overordnet tema, der lugter lidt af Disney. I det store skovområde, som parken er bygget op i og omkring, kan man finde Snehvides hus. Man kan finde Pinocchio og Gepettos hjem. Der er et torneroseslot – og en lille bid af Harry Potters univers. Alt sammen blandet sammen med gamle statuer, hjorte, der går frit omkring, uendelige mængder af forskellige æselrace (og ja, der findes åbenbart mange!), en enkelt dromedar, sneugler og mange andre dyr af mere eller mindre eksotisk art.

I weekenderne er der desuden masser af små og større shows, lige fra middelalderlige kampe og falkeflyvninger til indianer- og cowboyshows.

Dybest set kan det som dansker være svært at finde den røde tråd i parken – men vi elsker den – og har selvfølgelig årskort hertil – og anbefaler den gerne til andre.

Cittá della Domenica
Via Col di Tenda 140, Ferro di Cavallo – 06125 Perugia

Share Tweet Pin It +1

You may also like

Månedens restaurant: Taverna del Verziere

Posted on 27. september 2017

FERRAGUSTO – OG ITALIEN GÅR I STÅR

Posted on 15. august 2017

AT VÆLGE DEN RIGTIGE RESTAURANT

Posted on 24. august 2017

Previous PostFERRAGUSTO - OG ITALIEN GÅR I STÅR
Next PostFRA JORD TIL BORD