Lad det bare være sagt med det samme; jeg har set og oplevet meget i Italien. Men ikke mange ting kommer på højde med den oplevelse, det var at stå en tidlig morgenstund midt mellem bakker og dale, solsikker og oliventræer og være vidne til flere end 50 luftballoner, der én efter én steg til vejrs.

Mens solen stod op i øst og nattens dis modvilligt gav slip og langsomt fordampede, stod vi dér; på et langt, smalt stykke asfalt lige udenfor Gualda Cattaneo. Ved en form for park/fiskesø ved navn Parco Acquarossi. Omkring os var en øredøvende støj. For det larmer, når flere end 50 luftballoner skal fyldes med varm luft. Bare hvis nogen skulle være i tvivl.

Lige så stille poppede de store, kulørte silkeballoner op fra jorden. Blev mere fyldige. Mere runde. Mere imponerende. Indtil de på et tidspunkt havde fået så meget luft i sig, at de langsomt rejste sig fra jorden og pegede mod himlen, som kunne de ikke vente med at komme derop.

Folkene omkring de store balloner kæmpede hver især med hver deres opgaver. Nogle havde tydeligvis ansvaret for at sikre, at ballonerne ikke lettere, før piloten sad i kurven. Andre afprøvede om gasbeholderne, der holder de luftbårne skibe oppe virkede efter hensigt. Og atter andre løb til og fra med enten ballast, walkie talkier og andre ting. Kun vi stod stille, mens vi forsøgte at fordøje de mange indtryk, der strømmede ind over os.

Med ét var første ballon i luften! Man kan ret beset ikke sige, at det var uden varsel. Men modsat hele forberedelsesfasen, så foregår den første opstigning nærmest lydløst. Graciøst.
Og efter den flugte flere. I løbet af små tre kvarter var himlen fyldt med kulørte bolde. Nogle stribede. Nogle prikkede. Nogle med mønstre. Nogle med reklamer. Én stor eksplosion af farver i forskellige højder i luften.

Og mens solens stråler fik has på de sidste små tågebanker, bevægede vi os op på toppen af en solsikkemark og bare nød synet, som fotografier end ikke er tæt på at kunne gengive.
Dét er ikke sidste gang, vi tager til Gualda Cattaneo, når den årligr Sagrantino Cup løber af stablen i juli.
Det var ganske enkelt fuldkommen spektakulært og i mangel af bedre ord; mind blowing!