SANSEFERIE 2018

Ferie for blinde og svagtseende

Vi vil lære dig det historiske Italien at kende – fra etrusker- og romertiden og op til i dag.

Blinde og svagtseende mennesker oplever verden anderledes end normaltseende. For mennesker med synshandicap opleves verden med hele kroppen. Også når de er på ferie!
Hos Travel2Umbria har vi tilrettelagt en fantastisk ferieoplevelse målrettet til mennesker med et synshandicap og deres pårørende/ledsagere. Det er en rejse, der har den fornødne flexibilitet, der skal til for at tilgodese dine specielle behov som synshandicappet.
Vi har sammensat et program, hvor du vil møde Italien med alle sanser.
Italien er i mange henseender kulturens vugge og byder både på uforlignelig natur, livlige markedspladser, storslået arkitektur, uforglemmelige madoplevelser og ikke mindst en særlig gæstfrihed.
Med en ferie i Italien får man oplevelser, der bliver i kroppen længe efter man er kommet hjem.
Vi vil lære dig det historiske Italien at kende – fra etrusker- og romertiden og op til i dag. Vi vil besøge byer og museer og sammen mærke historiens vingesus. Vi vil præsentere dig for regionens gastronomi. Tage dig med ud på vingårde, olivenfarme og den lokale osteproducent. Gennem vandreture vil vi lære dig naturen at kende; du vil høre andre fugle end dem du kender hjemmefra. Møde nye dufte fra krydderurter og blomster. Vi byder også på keramikkurset, hvor du får mulighed for at producere et helt unikt minde fra ferien.
Vi lægger vægt på, at der er oplevelser for både dig med synshandicap og din eventuelle ledsager. Og har du førerhund er den naturligvis også velkommen!
Vi er ikke et rejsebureau og kan derfor ikke tilbyde færdige pakker med fly. Men vi planlægger og arrangerer alt andet. Vi sørger for overnatning med hel- eller halvpension, vi planlægger udflugter, aktiviteter og ture. Og vi sikrer, at der altid er en guide/gruppeleder med, som sørger for at det hele kører smidigt. Derudover er vi selvfølgelig behjælpelige med anvisning af booking af fly, så I kommer direkte til Rom, hvor du og de øvrige rejsende vil blive afhentet.

Fra den 7. til den 14. april
fra den 14. til den 21. april
fra den 6. til den 13. maj

 

PRISEN INKLUDERER:

• 7 overnatninger i single- eller dobbeltværelse på Agriturismo ”L’ariete, der ligger midt i det smukke umbriske bakkelandskab
• valgfri hel- eller halvpension
• 5 guidede udflugter med egen guide og tolk
• Kørsel til og fra lufthavn i Rom ved ankomst og afrejse i Italien samt på alle udflugter
• Førerhunde er velkomne uden merpris

PRISEN INKLUDERER IKKE:

• Flybillet
• Rejse- og afbestillingsforsikring, samt frokost de to dage, hvor der spises på restaurant

Pris:

I dobbeltværelse Halvpension/ helpension
11.700,00 kr. 12.450,00 kr.

I fire-personers lejlighed med seperate dobbeltværelser
Halvpension/ helpension
11.025,00 kr. 11.775,00 kr.

Enkeltværelse Halvpension/ helpension
12.525,00 kr. 13.275,00 kr.

Ved gruppebestilling af samtlige 15 pladser per tur gives 10 pct. rabat.
Tilmelding senest den 8. januar 2018

KOMMER SNART

sanseferie (klik for at læse eller download)

Kontakt os

12 + 4 =

Hvem er vi?

Hvem er vi?

En dansk familie på 5 på eventyr. Har taget et år ud af kalenderen, for at bo i Umbrien. På bloggen kan I følge med i vores oplevelser.

Instagram – Travel2Umbria

Instagram did not return a 200.

Follow Me!

Instagram – Oculatus Photography

Instagram did not return a 200.

Follow Me!

Instagram – Italian dressage

Instagram did not return a 200.

Follow Me!

Facebook side – Travel2Umbria

Seneste kommentarer

  • Maria Branebjerg til Om os